Tag Archives: navy football socks

Olympische Sommerspiele 2008/Teilnehmer (Nauru)

Nauru nahm bei den Olympischen Spielen 2008 in Peking zum vierten Mal an Olympischen Sommerspielen teil und wurde durch einen Athleten vertreten.

Ägypten • Algerien • Angola • Äquatorialguinea • Äthiopien • Benin • Botswana • Burkina Faso • Burundi • Demokratische Republik Kongo • Dschibuti • Elfenbeinküste • Eritrea • Gabun • Gambia • Ghana • Guinea • Guinea-Bissau • Kamerun • Kap Verde • Kenia • Komoren • Lesotho • Liberia • Libyen • Madagaskar • Malawi • Mali • Marokko • Mauretanien • Mauritius • Mosambik • Namibia • Niger • Nigeria • Republik Kongo • Ruanda • Sambia • São Tomé und Príncipe • Senegal • Seychellen • Sierra Leone • Simbabwe • Somalia • Südafrika • Sudan • Swasiland&nbsp navy football socks;• Tansania • Togo • Tschad • Tunesien • Uganda • Zentralafrikanische Republik

Amerikanische Jungferninseln • Antigua und Barbuda • Argentinien • Aruba • Bahamas • Barbados • Belize • Bermuda • Bolivien • Brasilien • Britische Jungferninseln • Cayman Islands • Chile • Costa Rica • Dominica • Dominikanische Republik • Ecuador • El Salvador • Grenada • Guatemala • Guyana • Haiti • Honduras • Jamaika • Kanada • Kolumbien • Kuba • Mexiko • Nicaragua • Niederländische Antillen • Panama • Paraguay • Peru • Puerto Rico • St. Kitts und Nevis • Saint Lucia • St. Vincent und die Grenadinen • Suriname • Trinidad und Tobago • Uruguay • Venezuela • Vereinigte Staaten

Afghanistan • Bahrain • Bangladesch • Bhutan • China • Chinese Taipei • Hongkong • Indien • Indonesien • Irak • Iran • Japan • Jemen • Jordanien • Kambodscha • Kasachstan • Katar • Kirgisistan • Kuwait • Laos • Libanon • Malaysia • Malediven • Mongolei • Myanmar • Nepal • Nordkorea • Oman • Osttimor • Pakistan • Palästina • Philippinen • Saudi-Arabien • Singapur • Sri Lanka • Südkorea • Syrien • Tadschikistan • Thailand • Turkmenistan • Usbekistan • Vereinigte Arabische Emirate • Vietnam

Albanien • Andorra • Armenien • Aserbaidschan • Belgien • Bosnien und Herzegowina • Bulgarien • Dänemark • Deutschland • Estland • Finnland • Frankreich • Georgien • Griechenland&nbsp lime squeezer;• Irland • Island • Israel • Italien • Kroatien • Lettland • Liechtenstein • Litauen • Luxemburg • Malta • Mazedonien • Moldawien • Monaco • Montenegro • Niederlande • Norwegen • Österreich • Polen • Portugal • Rumänien • Russland • San Marino • Schweden • Schweiz • Serbien • Slowakei • Slowenien • Spanien • Tschechien • Türkei • Ukraine • Ungarn • Vereinigtes Königreich • Weißrussland • Zypern

Amerikanisch-Samoa • Australien • Cookinseln • Fidschi • Guam • Kiribati • Marshallinseln • Mikronesien • Nauru • Neuseeland • Palau • Papua-Neuguinea • Salomonen • Samoa • Tonga • Tuvalu • Vanuatu

1996 • 2000 • 2004 • 2008 • 2012 • 2016

bisher keine Teilnahme

2010 • 2014

bisher keine Teilnahme

Tour de France

Tour de France (fransk: Le Tour de France; Direkte oversat til dansk: Frankrig Rundt) er verdens største cykelløb, som køres hver sommer i Frankrig i juli måned med start på en lørdag. Det tre uger lange løb betragtes som en af de hårdeste og mest prestigefyldte konkurrencer inden for cykling og sport generelt.

Tour de France blev første gang kørt i 1903. Til at begynde med var det samlede klassement et løb på tid, som det også er tilfældet i dag. Fra 1905 til 1912 brugte man et pointsystem til at beregne den samlede stilling. Vinderen af en etape fik 1 point, nummer to fik 2, osv. Den førende rytter var så den, der havde færrest point.

I 1913 gik man tilbage til at køre på tid, hvor placeringerne er et resultat af de enkelte rytteres tidsforskel til den førendes samlede tid. På en måde er det såre simpelt, men samtidigt også det, der gør det så fascinerende. De enkelte rytteres styrker og svagheder bliver omsat til håndgribelige sekunder; uret tikker og viser ingen nåde.

Indtil 2009 kunne der tjenes bonussekunder, som kunne hjælpe rytteren med at rykke frem i stillingen. Især i den første uge kunne dette rykke en del rundt i klassementet, da der som regel kun er få sekunder imellem de forreste placeringer. I de indlagte spurter blev der tildelt 6, 4 og 2 sekunder til de 3 første ryttere. Ved målstregen var der 20, 12 og 8 sekunder til nummer 1, 2 og 3.

Løbskommissærerne kan også tildele rytterne straf i form af sekunder, hvis de har observeret snyd. Det kunne være trækken af holdvogne, at blive skubbet eller at modtage forplejning inden for de sidste kilometer. Normalt tildeles der straffe på 10, 20 eller 30 sekunder, men de kan være større alt efter graden af snyderiet.

Skulle en rytter styrte indenfor de sidste 3 kilometer, bliver han noteret for den samme tid, som den gruppe han kørte i, da han styrtede.

Tidsgrænsen er en anden regel, som rytterne er nødt til at tage i betragtning, især på bjergetaperne og holdtidskørslen. Alt efter etapens sværhedsgrad og hvor hurtigt den bliver kørt, beregnes en vis procentdel, man må komme i mål senere end vindertiden. Jo sværere etapen er, og jo hurtigere den bliver kørt, desto højere bliver procentdelen. Kommer man ikke ind inden for tidsgrænsen, bliver man diskvalificeret og udgår af løbet.

Selve indbegrebet af Tour’en er vel nok den gule trøje. Men trøjen blev først indført i 1919 midt i løbet. Journalisterne fra avisen L’Auto (nu L’Equipe), som organiserede Tour’en, ville gerne lettere kunne genkende den førende rytter i feltet. Derfor fik de i samråd med løbsdirektør Henri Desgrange, indført en førertrøje. Hvilken farve skulle den have? Ja, L’Auto trykte deres avis på gult papir, og da bladet var hovedsponsor for løbet, blev trøjen selvfølgelig gul.

Den 19. juli skulle man køre etapen fra Grenoble til Geneve. Den morgen blev franskmanden Eugéne Christophe den første rytter, der fik den gule trøje over hovedet.

Danskerne har ganske pæne traditioner, hvad angår den gule trøje, landets størrelse taget i betragtning. Den første dansker i gult var Kim Andersen i 1983. Trøjen blev erobret på tredje etape til Roubaix, og han beholdt den i seks dage. I 1985 lykkedes det ham også at køre i den i fire dage.

Efter Kim Andersen har også Jørgen V. Pedersen (1986), Rolf Sørensen (1991), Bjarne Riis (1995/96), Bo Hamburger (1998) og Michael Rasmussen (2007) kørt i det fornemme trikot.

Den største danske præstation i gult er dog uden tvivl Bjarne Riis wholesale socks uk. I 1995 havde han den gule trøje en enkelt dag. Men det overgik han på fornemste vis året efter (1996). På den uforglemmelige (forkortede) 9.etape til Sestriere vandt han ikke kun selve etapen, men også den gule trøje, som han beholdt hele vejen til Paris. Sestriere-etapen var også speciel, fordi han vandt trøjen fra sin gamle rival Jevgenij Berzin.

Udover Tour de France findes der to yderligere treugers cykelløb: Giro d’Italia (Italien rundt) og Vuelta a España (Spanien rundt). Disse benævnes normalt som Grand Tour-løbene.

Denne disciplin kaldes også tit pointkonkurrencen. I årene 1905-1912 blev det samlede klassement afgjort ved et pointsystem. Vinderen af en etape fik 1 point, nummer 2 fik 2 point osv. Rytteren med færrest point var så den førende rytter.

1953 havde Tour’en 50 års jubilæum. For at fejre dette, indførte man en pointkonkurrence som et supplement til det samlede klassement. En mulighed for sprinterne til at gøre sig bemærket, da de som regel ikke kunne gøre sig gældende i kampen om den gule trøje.

I modsætning til Tour’ens fleste andre konkurrencer, blev den grønne trøje indført fra start i 1953. Sponsoren af konkurrencen var den franske butikskæde ”Belle Jardinier”. Den solgte haveredskaber, så det var naturligt, at trøjen skulle være grøn, der jo tilmed også er håbets farve. Én gang har trøjen været rød i stedet for grøn. Det var i 1968, hvor en ny sponsor krævede dette. Men året efter var trøjen grøn igen og har været det siden.

Den schweiziske allroundrytter Fritz Schär vandt første etape i 1953. Dermed kom han både i gult og grønt. Det bevirkede, at den første, der egentlig bar trøjen, var nummer to i konkurrencen Wout Wagtmans fra Holland. Schär kom dog til at bære trøjen senere, da han til sidst kunne køre ind i Paris som vinder af den første grønne trøje.

Den største sprinter gennem tiderne må nok være tyskeren Erik Zabel, der har vundet trøjen flest gange, nemlig 6. Andre store ryttere som Mario Cipollini og Wilfred Nelissen har ydet seværdige sprinterpræstationer. Men som med Tour’ens øvrige konkurrencer skal man holde helt til Paris for at vinde sammenlagt. Mange store sprintere har kørt en formidabel første uge, men har så måtte sige stop, når feltet nåede bjergene.

Efter Erik Zabels dominans i 90’erne og starten på dette århundrede er sprinterkonkurrencen blevet en langt sværere konkurrence at forudse. Hvert år er mange forskellige ryttere med i kapløbet om den prestigefyldte trøje.

Pointene samles ved at vinde løbets indlagte spurter samt etapesejre. De indlagte spurter giver 6, 4 og 2 point til de tre første. Etapesejrene er delt ind i kategorier, alt efter hvor bjergrige de er (se tabel). Rytteren med flest point ved målet i Paris er samlet vinder. Der gives ikke point til den grønne trøje i holdtidskørslen. På alle de indlagte spurter gives der også 6, 4 og 2 bonussekunder til det samlede klassement.

Det er sket flere gange, at konkurrencen først er blevet afgjort på sidste etape. I 2003 foretog Baden Cooke et omdiskuteret svaj med cyklen, der gjorde, at han vandt samlet over landsmanden Robbie McEwen.

I perioden 1971-1989 talte pointene i de indlagte spurter i en konkurrence for sig. Dette klassement havde i årene 1984-1989 en rød førertrøje.

Den eneste dansker, der har kunnet iføre sig det eftertragtede grønne klæde, er Søren Lilholt. I 1988 kørte han 1. etape i grønt. Året efter havde han den fra 1. – 4. etape. I 2010 vandt Petacchi pointtrøjen O.V.W. I 2011 vandt Mark Cavendish den grønne pointtrøje og fik 5 etape-sejre hvilket bringer ham op på 20 i alt hvilket svarer til 5 hvert år M.K.S.

De rigtige bjerge kom første gang på Tour-programmet i 1905. Løbsdirektør Henri Desgrange besluttede, at ruten skulle peppes lidt op og begyndte at tilføje bjerge. Det første egentlige bjerg, der blev passeret, var Ballon d’Alsace i det østlige Frankrig, hvor franskmanden René Pottier kom først over. Han blev dermed den første i rækken af mange bjergkonger.

I 1933 prøvede man at lave et pointsystem til en decideret bjergkonkurrence, som Spanieren Vicente Trueba vandt. I 1934 blev konkurrencen indført som en officiel del af Tour’en og har været det siden. Trueba var en stor bjergrytter, men dårlig til at køre nedad, hvor han tabte al den tid, han vandt på vej op ad bjerget. Derfor besluttede Desgrandes at indføre en tidsbonus til gavn for bjergryttere, der ikke kunne gøre sig i det samlede klassement. I dag bliver kampen om bjergkonkurrencen udelukkende udspillet på point.

Den prikkede bjergtrøje, der markerer den førende i konkurrencen, blev først indført i 1975. Den første rytter, der bar den, var Joop Zoetemelk fra Holland. Han beholdt den dog ikke hele vejen til Paris. Det var belgieren Lucien van Impe, der fik den ære. Van Impe vandt bjergkonkurrencen i alt 6 gange, lige som Frederico Bahamontes tidligere havde præsteret (inden trøjens indførelse). Senere har Richard Virenque overgået dette med i alt 7 vundne bjergkonkurrencer.

Grunden til, at bjergtrøjen er hvid med røde prikker, er, at sponsoren af konkurrencen midt i 70’erne ville have mere for sine penge. Det var ”Poulain” chokolade, og da indpakningen af deres chokoladebar var hvid med røde prikker, kom trøjen til at se sådan ud. ”Polka dot trøjen”, som den også kaldes, har med små variationer beholdt grundidéen i sit udseende til i dag på trods af skiftende sponsorer.

Pointene i bjergkonkurrencen bliver logisk nok tjent ved at komme først over bjergene. Disse er delt ind i kategorier alt efter højde og stejlhed. Kategori 4 er de laveste stigninger, der typisk forekommer i den første ”flade” uge af Tour’en. Dernæst følger de sværere kategori 3,2,1 og til sidst de skrappeste tinder, der bliver betegnet ”uden for kategori”, på fransk Hors Catégorie. Alt efter kategori gives der så point til de første, som passserer dem.

For at gøre bjergkonkurrencen mere spændende og kampen mere tæt, blev der fra 2004 indført en ny regel. Pointene blive fordoblet på det sidste bjerg, hvis dette er afslutningen på etapen (Dog kun for kategori 2 stigninger eller højere). Dette skulle sikre, at en rytter kun kan sikre sig trøjen på lange togter, hvis han også kan gøre sig gældende på den sidste stigning.

Den første dansker i den prikkede bjergtrøje var Bjarne Riis, der havde den en enkelt dag i 1993. Riis kan muligvis tilskrives noget af æren for Laurent Jalaberts to vundne bjergkonkurrencer i 2001 og 2002. Det var Riis’s vejledning og opmuntring, der gjorde, at den gamle franske sprinter sluttede sin karriere på så fornem vis. Efterfølgende har Michael Rasmussen bevist, at et forholdsvis fladt land godt kan fostre en bjergkonge. I 2005 og 2006 grundlagde han sejren i bjergkonkurrencen, lidt i stil med franske Richard Virenque, ved at score mange point på lange togter, hvor han, ofte alene, kæmpede sig op ad det ene bjerg efter det andet. I 2006 fik Rasmussen først trøjen lidt sent i løbet, men til gengæld vandt han årets kongeetape i Alperne.

Som en motivation for morgendagens stjerner har man i Tour’en også en ungdomskonkurrence. Alle ryttere under 26 år indgår i dette sideløbende klassement, som bliver fordelt ud fra den enkelte ungdomsrytters placering i det samlede klassement. Altså et væddeløb på tid for de nye unge talenter.

Ungdomskonkurrencen blev indført i 1975, og den første vinder blev italieneren Francesco Moser. Konkurrencen fik også en trøje som kendetegn, nemlig den hvide. Men denne trøje var ikke ny i Tour-sammenhæng, da den havde været førertrøje for den kombinerede konkurrence. Denne konkurrence udgik (for første gang) i 1974, så derfor overtog den nye ungdomskonkurrence den hvide trikot som kendemærke i 1975.

I årene 1983-86 var der endnu et kriterium for at være med i denne konkurrence. I disse år var det nemlig kun unge debutanter under 25, der måtte være med. Denne regel blev lavet om igen i 1987 til det regelsæt, der gælder i dag.

Ungdomskonkurrencen har kørt uafbrudt, fra den indførtes i 1975 og frem til i dag. Men i 1989 fjernede man den røde trøje, den kombinerede og den hvide trøje, for at gøre hele regnskabet mindre indviklet. Selve ungdomskonkurrencen fik dog som den eneste lov til at fortsætte, men uden sin trøje. Jan Ullrich har derfor aldrig haft en hvid Tour trøje, selvom han vandt ungdomskonkurrencen tre år i træk (1996-1998).

Tour de France ledelsen genindførte den hvide trøje fra og med år 2000. Så nu kan man igen kende den bedste ungdomsrytter i feltet på trøjen. I 1997 kom konkurrencen til officielt at hedde ”Souvenir Fabio Casatelli” som en gestus til den 24 årige italiener, der mistede livet i 1995, efter et voldsomt styrt på etapen mellem Saint-Girons og Cauterets.

Angrebskonkurrencen går som navnet antyder ud på angrebsiver. En rytter kan sagtens have sat sit præg på flere etaper, eller måske hele løbet, uden at kunne gøre sig gældende i nogle af klassementerne. Derfor har man indført en lille underordnet konkurrence, som hædrer den mest angrebsivrige rytter.

Førhen var denne konkurrence et pointklassement. Men nu udpeger en jury hver dag en rytter som den mest angrebslystne. Når Tour’en er færdig best goalkeeper gloves 2014, udpeger den samme jury en rytter, som har fortjent titlen, set over hele løbet.

Denne konkurrence er ikke så vigtig og prestigefyldt som de andre. Derfor har den heller ikke en trøje til at markere den førende rytter. I stedet bliver den førende rytter kendetegnet ved et rødt rygnummer, til forskel fra de normale sort-på-hvidt numre.

Selvom konkurrencen har en sekundær betydning, er den bestemt ikke helt uinteressant for rytterne. Mange sætter en stor ære i at bære de røde numre. En, der især kæmpet heroisk for dem, er franskmanden Jacky Durand, der stort set altid var/er mand for et frisk lille udbrud. Laurent Jalabert lavede også en meget flot kombination ved at vinde både bjergkonkurrencen og angrebskonkurrencen to år i træk.

I 2012 blev denne vundet af danske Chris Anker Sørensen for sine store og flotte bjergtogter, som førte til en tredjeplads i bjergkonkurrencen. Chris Anker Sørensen er den eneste dansker der nogensinde har vundet konkurrencen.

Tour de France bliver formet og skabt af store individualister. Men de ville, især i det nutidige løb, ikke være meget værd uden et godt hold i ryggen. Derfor er Tour’en også et taktisk holdløb, og holdene har siden starten i 1903 haft deres egen konkurrence, der nok er sekundær, men forbundet med en del prestige.

Holdklassementet beregnes ud fra hvert holds tre bedst placerede ryttere på hver etape. De tre bedste rytteres tider bliver lagt sammen, og det hold, der har brugt mindst tid, vinder dagens holdkonkurrence. Disse tider giver så et samlet klassement.

Man kan ikke finde det førende hold ud fra de tre bedst placerede ryttere i det individuelle klassement, for et hold kan godt have forskellige dårligt placerede ryttere med fremme på etaperne og på den måde score tid i holdkonkurrencen.

Tidsbonus og straf til den enkelte rytter tæller ikke med i regnskabet. Skulle det ske, at et hold har mindre end tre ryttere tilbage i løbet, er holdet ude af holdkonkurrencen.

Det førende hold i denne konkurrence er i dag kendetegnet ved at køre med et markant gul/grønt rygnummer.

Fra 1971-1989 var de indlagte spurter en konkurrence for sig. Klassementet blev også beregnet, som vi kender det i dag, men altså uafhængigt af kampen om den grønne trøje, der i denne periode kun blev afgjort på målstregen.

Fra 1984 fik vinderen af de indlagte spurter en rød trøje, men som nævnt sløjfede tour-ledelsen konkurrencen og trøjen efter tour’en i 1989.

Den mest specielle konkurrence, der har været i Tour’en, er nok det kombinerede klassement. Det blev udregnet sådan, at den førende rytter var den, der overordnet var bedst placeret i kampen om den gule, grønne og prikkede trøje (fra 1984-1989 blev den røde trøje også regnet med). Altså en slags all-round konkurrence.

Den første vinder i 1968, da dette klassement blev introduceret, var Franco Bitossi fra Italien. Dengang bar den førende rytter en hvid trøje. Konkurrencen udgik efter 1974. Derfor kunne den nye ungdomskonkurrence, der kom i 1975, overtage den hvide trøje.

Den kombinerede konkurrence blev genindført i 1980, forsvandt i 1983 og 84, og genindførtes nok en gang i 1985. Idéen med konkurrencen var ganske god. I stedet for ryttere, der var specialister og satsede på at vinde én konkurrence, kunne man her fokusere på stærke all-round ryttere, der kunne gøre sig gældende både i spurterne, i tidskørsler og i bjergene; således som for eksempel den legendariske belgier Eddy Merckx kunne det.

Ved genindførelsen i 1985 fik konkurrencen sin egen lidt specielle trøje, der havde felter for de fire konkurrencer, der udgjorde den. Denne trøje må dog ikke forveksles med holdtrøjen fra ”La Vie Claire”, som den godt kunne minde lidt om. I 1985 og 86 hvor Bernard Hinault og Greg Lemond kørte i den kombinerede trøje, kørte de nemlig for ”La Vie Claire” holdet.

Det kombinerede klassement blev fjernet fra og med 1990.

Denne konkurrence var en slags grøn trøje for hold. Ved hver etape blev der givet point til hver rytter. Nummer 1 fik 1 point, nummer 2 fik 2 point osv. Pointene fra de tre bedst placerede ryttere fra hvert hold blev lagt sammen. Holdet med færrest point førte så dette klassement.

Det førende hold kunne kendes på, at de kørte med grønne kasketter. Konkurrencen udgik efter 1988 og har ikke været brugt siden.

2001 – Den 88. udgave af Tour de France blev kørt fra lørdag 7. juli til søndag 29 vacuum meat tenderizer. juli. Præmiesummen var på 16 millioner franc, hvoraf de 2,5 millioner tilfaldt vinderen. Den totale distance var 3.462 km. Vinderen blev amerikaneren Lance Armstrong, nr. 2 blev tyskeren Jan Ullrich og nr. 3 blev Joseba Beloki. Armstrong blev sidenhen frataget sin sejr, og der er officielt ingen vinder af Tour de France for dette år.

2002 – Den 89. udgave af touren blev kørt fra 6. juli til 28. juli. Vinderen blev som året før Lance Armstrong, nr. 2 blev Joseba Beloki og nr. 3 blev Raimondas Rumsas. Armstrong blev sidenhen frataget sin sejr, og der er officielt ingen vinder af Tour de France for dette år.

2003 – 100-året for tourens begyndelse i 1903. Dette er den 90. udgave af løbet, da enkelte år udgik som følge af verdenskrigene. Vinderen blev som året før Lance Armstrong. Armstrong blev sidenhen frataget sin sejr, og der er officielt ingen vinder af Tour de France for dette år.

2004 – Udgave nummer 91 blev kørt fra lørdag den 3. juli til søndag den 25. juli. 2004 og var året, hvor Lance Armstrong satte den fantastiske rekord med samlet sejr for sjette gang i træk, og Richard Virenque som den første vandt bjergtrøjen for syvende gang. Armstrong blev sidenhen frataget sin sejr, og der er officielt ingen vinder af Tour de France for dette år.

2005 – Udgave nummer 92 blev kørt fra lørdag den 2. juli til søndag den 24. juli. Lance Armstrong slog sin egen rekord fra året før med den samlede sejr for syvende gang i træk, og Michael Rasmussen blev den første dansker, der vandt bjergtrøjen. Armstrong blev sidenhen frataget sin sejr, og der er officielt ingen vinder af Tour de France for dette år.

2006 – 93. udgave fra lørdag den 1. juli til søndag den 23. juli over 3657 km. Kort inden løbets start blev 13 ryttere, heriblandt favoritter som Ivan Basso, Jan Ullrich og Francisco Mancebo, udelukket pga. mistanke om indblanding i en dopingsag. Vinderen blev Floyd Landis lige før Óscar Pereiro. Danskeren Michael Rasmussen vandt en etapesejr og den prikkede bjergtrøje. Kort efter løbet blev Floyd Landis afsløret i en dopingtest, som var taget under løbet. Denne test viste, at Floyd Landis’ krop indholdt en forhøjet værdi af testosteron. Han blev kendt skyldig, og sejren gik til nr. 2, Oscar Pereiro Sio.

2007 – 94 udgave af Tour de France fra 7. juli til 29. juli. Den samlede vinder blev spanieren Alberto Contador efter en noget anderledes slutning på løbet. Danske Michael Rasmussen, havde vundet 2 etaper og kørt 8 dage i gult og lå også til at vinde det samlede løb, indtil han 4 dage før slutningen blev hevet ud af løbet af sit eget hold Rabobank, pga. en række whereabouts i månederne op til løbet, hvilket havde gjort det svært at dopingteste Michael Rasmussen. Contador (som egentlig kun deltog for at vinde ungdomstrøjen og som hjælperytter for Levi Leipheimer), overtog førertrøjen, og holdt den de sidste 4 dage hjem til Paris. Cadel Evans blev nummer 2, og Contadors holdkammerat Levi Leipheimer blev nummer 3.

2008 – 95. udgave af Touren blev vundet af spanske Carlos Sastre fra det danske hold Team CSC foran australske Cadel Evans. Sidste års vinder Alberto Contador deltog ikke, idet hans hold Astana blev udelukket grundet doping-mistanke.

2009 – 96 navy football socks. udgave fra lørdag 4. juli, til søndag 26. juli blev for 4. år i træk til en spansk sejr – Alberto Contador vandt for 2. gang det samlede klassement efter 3445 kilometers cykling foran Andy Schleck, som blev nummer 2, og 3. pladsen gik til Lance Armstrong, der dog senere diskvalificeredes pga. doping.

2010 – 97. udgave fra 3. juli, til 25. juli blev for 5. år i træk til en spansk sejr – Alberto Contador vandt for 3. gang det samlede klassement efter 3641 kilometers cykling foran Andy Schleck, som blev nummer 2, og 3. pladsen gik til Denis Menchov. Contador blev sidenhen diskvalificeret, og Andy Schleck tildelt sejren.

2011 – 98. udgave fra 2. juli, til 24. juli blev for første gang i 6 år ikke en spansk sejr, men i stedet den første australske sejr nogensinde. Cadel Evans vandt Tour de France for første gang. Han vandt foran brødrene Andy Schleck, som blev nummer 2 og Frank Schleck, som sluttede på en tredjeplads.

2012 – 99. udgave fra 30. juni, til 22. juli. Engelske Bradley Wiggins vandt for første gang.

2013 – 100. udgave fra 29. juni, til 21. juli.

Baggrundsartikel: Tour de France-vindere

Fire ryttere har vundet Touren fem gange:

Fire andre ryttere har vundet Touren tre gange:

Gino Bartali er indehaver af rekorden for at vinde Touren med flest års mellemrum, da han vandt Touren sidste gang 10 år efter sin første sejr (i 1938 og 1948).

Ryttere fra Frankrig har sejret flest gange (36), efterfulgt af Belgien (18), USA (10), Italien (9), Spanien (9), Luxembourg (4), Schweiz og Holland (2 hver) og Irland, Danmark, Tyskland og Australien (1 hver).

Én rytter har vundet sprinterkonkurrencen seks gange:

Én rytter har vundet bjergkonkurrencen syv gange:

To ryttere har vundet bjergkonkurrencen seks gange:

Ingen.

I alt har 38 forskellige danske cykelryttere i tidens løb stillet op 118 gange til start på løbets 1. etape. Den første danske deltagelse var i 1958, hvor Eluf Dalgaard og Hans E. Andresen deltog. Hans E. Andresen var den første dansker til at gennemføre touren. Jesper Skibby er den dansker, der har stillet til start flest gange, i alt 11 gange.

Igennem Tour de Frances historie har der været flere eksempler på næsten umenneskelige præstationer. Specielt i løbets allertidligste historie.

Den længste etape nogensinde var 5. etape i 1920, som gik over 482 km fra Les Sables d’Olonne til Bayonne. Etapen blev vundet af Firmin Lambot i tiden 19 timer og 44 sekunder. Hvad der er næsten mere imponerende er, at han dagen efter vandt den 6. etape, der var et 326 km langt løb Aubisque, Tourmalet, Aspin og Peyresourde, hvor Lambot var først på alle toppene, og hvor han sad 15 timer i sadlen.

Den længste Tour de France-rute var i 1926 med 5.745 kilometer fordelt på 17 etaper. Det år blev løbet vundet af Lucien Buysse i den samlede tid 238 timer 44’25. Gennemsnitsetapen var 332 km. I dag hører etaper på over 220 km til sjældenhederne. Den største vindermargin, Tour de France er blevet vundet med, var i det allerførste løb i 1903. Maurice Garin slog René Polthier med 2 timer 59 minutter og 21 sekunder. Efter anden verdenskrig er det Fausto Coppis sejr fra 1952, hvor han slog Stan Ockers med 28 minutter og 17 sekunder, der har været med størst margin.

Tourens alderspræsident er Henri Paret, der var 50 år gammel, da han i 1904 gennemførte løbet. Af de 88 startende gennemførte kun 15 ryttere løbet det år. Henri Paret sluttede på en 11. plads 32 timer og 18 minutter efter sin holdkammerat Henri Cornet, der vandt løbet.

En anden bemærkelsesværdig præstation i Tourens historie står Eddy Merckx for, eftersom han i sin første Tour i 1969 vandt både den prikkede bjergtrøje, den grønne pointtrøje og den gule førertrøje i en alder af kun 24 år! Den præstation har ingen kunnet gøre efter. Året efter i 1970 udviste Eddy Merckx storsind og nøjedes med bjergtrøjen og førertrøjen, men lod pointtrøjen gå til sin holdkammerat Walter Godefroot.

Senest opdateret 27. juli 2014


Bonneville Expedition (1857)

The Bonneville Expedition was a military operation launched by the United States Army in 1857 at the beginning of the Chiricahua Apache Wars. Colonel Benjamin Bonneville, Lieutenant Dixon S. Miles, and Colonel William W. Loring commanded parties which headed west from Fort Fillmore, New Mexico Territory. The expedition quickly engaged Apaches in two small but significant battles, the first in the Black Range and the second along the Gila River near present-day Safford, Arizona.

In late May, responding to the threat from constant Apache raids, Colonel Bonneville organized a two-pronged expedition into Apacheria. Hundreds of troops assembled at Fort Fillmore and Albuquerque clothing pill shaver. Colonel William W. Loring commanded the northern column, which left from Albuquerque for the Mogollon Mountains, while Miles commanded the southern column, which would advance west along the Gila. Bonneville accompanied the southern column but Miles was in command. Altogether about 800 infantry, cavalry and Pueblo scouts were involved, 600 of whom were part of Bonneville’s column.

Colonel Loring’s command was the first to make contact with the enemy. Chief Black Knife and his band were in the area with 2,000 head of stolen sheep. On May 24 navy football socks, 1857, Loring’s force caught up with the Apaches in the Black Range near the Mogollons after pursuing them for days. At a little rocky valley the Apaches were attacked and defeated at their camp. Seven warriors were killed and left on the field while the rest fled into the mountains. Chief Black Knife was one of the killed, nine others were captured and all of the livestock was recaptured soccer goalie pants. There were no American casualties in the engagement.

The southern column had to wait longer for an engagement. They moved slower than Colonel Loring’s men partly because Bonneville split his force in two and marched it in tight configuration on both sides of the river. This tactic made many of Bonneville’s officers believe they would have no chance of catching up with any Apaches. Captain Richard S. Ewell commanded the right wing of about 300 men, which was the only part of the column to fight a battle. On June 27, more than a month after the start of the expedition, Ewell and his men came across a rancheria east of Mount Graham, on the Gila River. The Captain wasted no time in waiting for the left wing so he and his men hastily advanced into the Apache camp and killed or wounded about 40 warriors in a short engagement before Colonel Bonneville or Miles could arrive. Forty-five women and children were also captured. Two American officers were killed and seven enlisted men were wounded. One of the killed Apaches was believed to have been responsible for the death of Indian agent Henry I. Dodge.

Keon Broxton

Keon Darell Broxton (né le 7 mai 1990 à Lakeland, Floride, États-Unis) est un voltigeur des Brewers de Milwaukee de la Ligue majeure de baseball.

D’abord repêché par les Phillies de Philadelphie au 29e tour de sélection en 2008 navy football socks, Keon Broxton ignore l’offre pour rejoindre le collège communautaire Santa Fe à Gainesville (Floride), et signe son premier contrat professionnel avec les Diamondbacks de l’Arizona, qui le réclament en 3e ronde du repêchage amateur de 2009.

Il débute carrière professionnelle dans les ligues mineures en 2009 avec des clubs affiliés aux Diamondbacks et joue aussi la saison 2013-2014 de la Ligue australienne de baseball avec les Blue Sox de Sydney steak marinade and tenderizer. Dans les mineures, il est réputé pour évoluer aux trois positions du champ extérieur et être un excellent coureur et voleur de buts.

Le contrat de Broxton est vendu par les Diamondbacks aux Pirates de Pittsburgh le 27 mars 2014 crank meat tenderizer.

Il fait ses débuts dans le baseball majeur avec Pittsburgh le 21 septembre 2015 face aux Rockies du Colorado. Entré comme coureur suppléant lors de ce premier match, il vole le troisième but et marque le dernier point dans la victoire des Pirates.

Le 17 décembre 2015 shop jerseys, Broxton est avec le lanceur droitier des ligues mineures Trey Supak échangé aux Brewers de Milwaukee contre Jason Rogers, un joueur de premier but.

Mountain Homeplace

The Mountain Homeplace (also known as the Mountain HomePlace) is a living history museum located within Paintsville Lake State Park, in Staffordsville, Kentucky. The museum is a re-creation of a mid-nineteenth-century farming community and includes a blacksmith shop goalie for soccer, one-room schoolhouse, church, cabin navy football socks, and barn with farm grounds. These structures were all moved from nearby locations in the early 1980s to prevent them from being submerged underneath the planned Paintsville Lake. The museum officially opened in July 1995.

Tour guides and park workers wearing traditional period attire demonstrate old skills and crafts such as forging horseshoes, quilting best waterproof dry bag, and tending to farm animals. There is also a Welcome Center, consisting of the Museum of Appalachian History and a gift shop featuring regional arts and crafts.

The In the Pines Amphitheater was built in the early 2000s and was modeled after the amphitheaters of Ancient Greece. The 700-seat facility is open year-round and annually hosts the Red Bud Gospel Sing.

The museum is open from April 1 through December 20.