Tag Archives: stainless steel meat mallet

Færøyske juleskikker

Færøyske juleskikker er særtrekk ved julefeiringen på Færøyene. Den færøyske julefeiringen har store likheter med tradisjonene i resten av Norden. Feiringen er i all hovedsak en høytid forbundet med kristendommen, men har tatt opp i seg elementer fra folketroen og førkristen, norrøn kultur. Den færøyske kirkehistorien går tilbake til omkring år 1000. På dette tidspunktet hadde Færøyene hatt norrøn bosetning i om lag 200 år. Juleskikkene gjenspeiler at den norrøne kulturen på Færøyene tok opp i seg noen keltiske elementer, antageligvis fordi noen norrøne bosettere kom hit via De britiske øyer.

Tradisjonelt varer julefeiringen fra julaften den 24. desember og frem til tyvendedagen den 13. januar. Dette tidsrommet kalles millum jólanna, «mellomjul». Julaften betraktes ofte som høydepunktet for julefeiringen. Denne dagen blir gjerne markert med kveldsgudstjeneste og påfølgende familieselskap med julemat.

Det færøyske jól (IPA: [jɔul]) er et fellesskandinavisk begrep med norrønt opphav. Vanlige hilsninger forbundet med julen er eksempelvis Gleðilig jól! («Gledelig jul!»), Eg ynski tykkum eini gleðilig jól («Jeg ønsker dere en gledelig jul») samt Hava jól og góðar dagar («Ha jul og gode dager»). Å markere høytiden, uttrykkes som at halda jól, «å holde jul».

Julematen er spesielt knyttet til festmåltidet på julaften. Den neste store festdagen er andre juledag, da man gjerne besøker slekt eller venner og blir servert mat og drikke. Julematen kan være tradisjonell, færøysk mat av fisk eller får. Fårekjøttet er helst tilberedt på samme måte som skerpikjøt, en tørket spekeskinke som er mest vanlig som pålegg. En vanlig hovedrett har vært skinsakjøt, som er kokt og salttørket lamme- eller fårekjøtt. Det fineste stykket, skinsasíða, blir ofte rullet sammen som en pølse og servert som festmat.

Den vanligste maten på julaften i nåtiden er det som færøyingene kaller «dansk mat», altså ande- eller gåsestek. Færøyinger med særlig tilknytning til Danmark vil ofte foretrekke svineribbe. Vanlig tilbehør er poteter og rødkål. Ferske grønnsaker inngår generelt sett lite i det tradisjonelle, færøyske kjøkkenet. Mange ingredienser til den moderne julematen er derfor importert.

Julenissen, på færøysk jólamaðurin (IPA: [ˈjɔulaˌmɛavʊɹin], «julemannen»), som tradisjon kom til Færøyene med utenlandske handelsreisende. Dagens forestilling om julenissen er først og fremst inspirert av vestlig populærkultur, og i all vesentlighet bragt til Færøyene fra Danmark etter 1970. Det er vanlig å si at julenissen bor i Finland, på Grønland eller på Nordpolen. Julenissen er den som ifølge forestillingen kommer med gavene som blir pakket opp julaften.

Opprinnelig var forestillingen om julenissen sterkt knyttet til vetter fra færøysk folketro, slik som beskrevet i Marius Johannesens sang «Eg eri jólamaðurin». I folketroen har man tenkt på nisser som små, gråkledde menn med skjegg og rød topplue, ikke ulikt den norske fjøsnissen. I færøysk folketro bor vettene i jordhauger ute i den karrige og tåkefylte utmarken.

På Færøyene, Island og Shetland har julebukktradisjonen navn etter trollkjerringen Grýla, som i folketroen har blitt knyttet til julefeiringen. På Færøyene har det vært vanlig å ganga grýla, utkledt som vetter, på fetetirsdagskvelden.

Den færøyske tradisjonen for ringdans og kvad er bevart fra førkristen tid. Overleveringen har vært utpreget muntlig, og i de tilfellene der kvadene er hentet fra utlandet, er de færøyske versjonene ofte forkortet. Noen kvad har kristen tematikk, i overveiende grad hentet fra bibelske motiver og helgenfortellinger best meat tenderizer.

Frem til 1900-tallet markerte julen innledningen på perioden med dansekvelder swimming bags waterproof, som varte hver søndag til faste. Derfor ble julen også tid da mange forlovelser ble inngått. Dansekveldene ble gjerne avholdt i etterkant av kirkegang, da folk fra ulike bygder kunne møtes. Man fikk en fast fordeling av dansekvelder mellom nabobygder, og talte om jólabygdir den 25. desember, nýggjársbygdir den 1. januar, trettandabygdir den 6. januar og kyndilsmessubygdir den 2. februar. Dansekveldene ble etterhvert mindre utsvevende som følge av den mer pietistiske kulturen på Færøyene.

Den første juletrefesten på Færøyene skal ha blitt holdt i Tórshavn i 1866 av den engelske misjonæren Jamieson, som inviterte alle byens barn.

Alkoholforbudet · Amtmenn · Den andre verdenskrig · Den første verdenskrig · Finanskrisen 1989–1995 · Færøernes Kommando · Færøyingesaga · Fårebrevet · Hundebrevet · Julemøtet · Klaksvíkstriden · Lagtinget · Lagtingsformenn · Monarker · Politiske partier · Regjeringen  · Riksombudsmenn · Statsministre · Tidslinje · Utenriks- og sikkerhetspolitikk · Valg

Bosetninger · Elver · Fjell · Fjorder · Flora · Fauna · Fugler · Færøyinger · Geologi · Innsjøer · Kommuner · Pattedyr · Språk · Øyer

Energi · Fiskeri · Fuglefangst · Grindhvalfangst · Gruvedrift · Havbruk · Landbruk · Telefoni · Valuta · Veitunneler

Film&nbsp stainless steel meat mallet;· Flagg · Flaggdager · Fotball · Frimerker · Juleskikker · Kirkehistorie · Kirker · Kunst · Litteratur · Mat · Musikk · Nasjonalsang · Ólavsøka · Riksvåpen

Werner Schmid

Werner Schmid, né le à Zollikon et mort le à Zurich, est un homme politique suisse, membre du Parti libéral-socialiste sports direct goalie gloves.

Instituteur de formation stainless steel meat mallet, il exerce de 1924 à 1928 à Wetzikon puis jusqu’en 1956 à Zurich. Il travaill ensuite pendant quelques années au sein du Büro gegen Amts- und Verbandswillkür fondé par Gottlieb Duttweiler puis devient journaliste et écrivain.

Élu au parlement cantonal de la ville de Zurich de 1942 à 1946, il est également député au Grand Conseil du canton de Zurich de 1943 à 1947 et élu au Conseil national de 1947 à 1951, puis de 1962 à 1971. Il est alors membre du Parti libéral-socialiste qui défend les théories de l’économie libre.

Parmi ses publications, on relève une biographie de Silvio Gesell, fondateur du mouvement, écrite en 1954 avec son collègue et ami Fritz Schwarz dont il écrira également la biographie. Il est également l’auteur de Schweizerische Aussenpolitik gestern natural steak tenderizer, heute und morgen en 1945, Die Geschichte des Schweizerfrankens en 1948 et Erlebnisse und Begegnungen en 1973.

Norn

Norn er et nu uddødt vestnordisk sprog, som indtil 1800-tallet taltes på Orkneyøerne, Shetlandsøerne og i vikingetiden og den tidlige middelalder på Hebriderne (ca. 800-1200) og i området omkring Caithness på det skotske fastland.

Ligesom islandsk og færøsk udviklede norn sig fra de vestnorske dialekter som vikingetidens nybyggere – der formentlig primært kom fra Vestnorge – førte med sig, da de indvandrede på de nordatlantiske øer i 800-tallet. På Shetlandsøerne fortrængtes norn fra 1500-tallet langsomt af lavlandsskotsk, men sproget taltes helt til 1800-tallet, om end det snarere uddøde i begyndelsen af dette århundrede end i slutningen. Den skotske dialekt på Orkney- og Shetlandsøerne er stadig præget af substrat af det nordiske sprog i form af ordforråd og intonation.

Den færøske filolog Jakob Jakobsen opholdt sig i 1893-95 på Shetlandsøerne for at indsamle rester af sproget. Det var på dette tidspunkt uddødt mindst en generation tidligere. At en del af ordforrådet levede videre i et andet sprog, betyder, at en beskrivelse af norns grammatik og fonemsystem nødvendigvis må være en rekonstruktion (markeret med *).

Jakobsens data viser, at sprogets fonologi står tættere på norske dialekter end på færøsk. Oldnordisk ð og g (dvs. */ɣ/) mellem vokaler “hærdes” oftest til */d/ og */g/ som i norsk, modsat færøsk, hvor de bortfalder i udtalen. Dog har norn også mange tilfælde af bortfald af ð, ligesom det synes bevaret som */ð/ i de sydligste dialekter.

Samtidig udviser shetlands-norn klusilsvækkelse af oldnordisk p, t, k til */b/, /d/, /g/ efter lang vokal ligesom dialekterne på Norges sydkyst (en proces, der er gået videre omkring Kattegat og særligt i Danmark). I denne stilling er der altså sammenfald mellem oldnordisk t og ð i */d/ samt k og g (*/ɣ/) i */g/. Jakobsens undersøgelse viser også tydelige paralleller mellem ordforrådet på Shetland og Norges sydkyst mellem Stavanger og Telemark.

Oldnordisk ll og nn giver i det meste af sprogområdet de palataliserede */lʲ/ og */nʲ/, men længst i vest dog */dl/ (som i færøsk og islandsk) og /dn/. Oldnordisk fn (*/vn/) giver */mn/ (finalt dog */m/) som i en del vestnorske dialekter og i svensk (øvrigt norsk samt færøsk har /vn/, islandsk har /bn/).

Forandringen af oldnordisk hj, hv, hl sweater depiller, hr, hn synes ret mangfoldig, idet hj som i færøsk falder sammen med tj/kj, dog ikke i som her i /tj/, men i */sj/ (norsk har /j/, islandsk har /hj/); hv falder sammen med kv; i vest bliver begge til */hw/, i øst til */kw/ (lig færøsk, islandsk og vestnorsk, hvor produktet af sammenfaldet er /kv/), i visse ord ses dog /sw/; hl falder sammen med l i /l/ (som i norsk og færøsk; islandsk bevarer /hl/); hr synes derimod at kunne give både */hr/ og */kr/ modsat norsk og færøsk, der har sammenfald med r i /r/ (islandsk bevarer /hr/); hn kan tilsyneladende give både */hn/, /kn/ og undertiden */sn/ (norsk og færøsk har sammenfald med n i /n/; islandsk bevarer /hn/).

Norn har samme sammenfald af oldnordisk þ og t i */t/ som i de øvrige nordiske sprog undtagen islandsk. Dog ses modsat færøsk sammenfald med */d/ i en række hyppige ord ligesom på det skandinaviske fastland.

Shetlands-norn er meget bemærkelsesværdigt ved at have monoftongering af de oldnordiske diftonger au, ey, ei til */(j)o: (ø:), ø: non spill water bottle, (j)e:/, en proces, der traditionelt regnes for “østnordisk” og adskiller sproget fra både norsk, færøsk og islandsk.

De oldnordiske langvokaler á, é, ó giver */å(:)/, /je(:)/, /u(:)/, mens kortvokalerne a, e, o giver */a(:)/, /e(:)/, /o(:)/. Forandringen af á minder altså om norsk å youth football uniforms, mens forandringen af é minder om islandsk é, modsat færøsk, hvor der er sammenfald med æ, og suðuroymål og norsk, hvor der er sammenfald med e. I visse ord ses i øvrigt, at é giver */ja/, fx */jag/ (“jeg”), der ligner “østnordisk”, men er en særlig shetlandsk udvikling.

Derimod falder oldnordisk í, ý, ú som i norsk sammen med de tidligere kortvokaler i, y, u, modsat færøsk og islandsk. Til gengæld sker senere et sammenfald mellem i (í) og y (ý) i */i(:)/ som i færøsk og islandsk.

Oldnordisk e og æ falder sammen i */e(:)/ som (overvejende) i norsk og i suðuroymål, mens oldnordisk ø og œ falder sammen i */ø(:)/ som i norsk og færøsk.

Fænomener som den færøske “diftongskærpning” er sjældne; diftonger er i det hele taget sjældne i shetlands-norn stainless steel meat mallet. Dog ses eksempler på /g/ efter oldnordisk ó og ú, der evt. kan have været diftonger før sammenfaldet med u. Det forekommer også i tilfælde, hvor de oldnordiske spiranter ð og f (dvs. */v/) er faldet bort efter ó og ú; skærpningen må altså, modsat i færøsk, være yngre end spirantbortfaldet.

Teksteksempel: Matthæusevangeliet 6:9-13 Fadervor:

Favor i ir i chimrie, Helleur ir i nam thite, gilla cosdum thite cumma, veya thine mota vara gort o yurn sinna gort i chimrie, ga vus da on da dalight brow vora Firgive vus sinna vora sin vee Firgive sindara mutha vus, lyv vus ye i tumtation, min delivera vus fro olt ilt, Amen.

Fy vor or er i Chimeri. Halaght vara nam dit. La Konungdum din cumma. La vill din vera guerde i vrildin sin[ ]da[ ]er[ ]i chimeri. Gav vus dagh u dagloght brau. Forgive sindor[ ]wara sin vi forgiva gem ao sinda gainst wus. Lia wus ikè o vera tempa, but delivra wus fro adlu idlu. For do i ir Kongungdum, u puri, u glori, Amen

Faþer vár es ert í himenríki, verði nafn þitt hæilagt Til kome ríke þitt, værði vili þin sva a iarðu sem í himnum. Gef oss í dag brauð vort dagligt Ok fyr gefþu oss synþer órar, sem vér fyr gefom þeim er viþ oss hafa misgert Leiðd oss eigi í freistni, heldr leys þv oss frá öllu illu.

Faðir vár, tú sum ert í himlunum! Heilagt verði navn títt; komi ríki títt, verði vilji tín sum í himli so á jørð; gev okkum í dag okkara dagliga breyð; og fyrigev okkum skuldir okkara, so sum vit fyrigeva skuldarum okkara; og leið okkum ikki í freistingar; men frels okkum frá tí illa. (Tí at um tit fyrigeva monnum misgerðir teirra, so skal himmalski faðir tykkara eisini fyrigeva tykkum; men fyrigeva tit ikki monnum, so skal faðir tykkara ikki heldur fyrigeva misgerðir tykkara.) Amen!

Faðir vor, þú sem ert á himnum. Helgist þitt nafn, til komi þitt ríki, verði þinn vilji, svo á jörðu sem á himni. Gef oss í dag vort daglegt brauð. Fyrirgef oss vorar skuldir, svo sem vér og fyrirgefum vorum skuldunautum. Og eigi leið þú oss í freistni, heldur frelsa oss frá illu. Því að þitt er ríkið, mátturinn og dýrðin að eilífu, amen.

Michael P. Barnes: The Norn Language of Orkney & Shetland. Shetland Times 1998. ISBN 1-898852-29-4 (72 sider)

Franco Rossellini

Franco Rossellini (* 7. November 1935 in Rom; † 3. Juni 1992 in New York City) war ein italienischer Filmproduzent stainless steel meat mallet.

Rossellini, der Sohn des Komponisten Renzo, war zunächst (1960–1962) bei einigen Filmen seines Onkels Roberto Rossellini als Assistent tätig, bevor er auch mit Federico Fellini, Sergio Corbucci und Mauro Bolognini zusammenarbeitete. 1965 inszenierte er gemeinsam mit Luigi Bazzoni die Verfilmung eines Romanes von Giovanni Comisso, den realen Vorkommnissen basierenden Thriller La donna del lago. In den folgenden Jahren verlegte sich Rossellini auf die Produktion von Filmen und ermöglichte mit Manolo Bolognini u.a. einige Werke Pier Paolo Pasolinis. In den 1970er Jahren war er nur noch wenige Male in dieser Funktion tätig, bevor er nach New York City zog, wo er später an den Folgen von AIDS verstarb tee football.

Zu Beginn seiner Karriere hatte Rossellini auch für die Bühne gearbeitet, so bei einer Inszenierung einer von seinem Vater geschriebenen Oper nach Arthur Millers Ein Blick von der Brücke 1961.