Tag Archives: sweater depiller

Norn

Norn er et nu uddødt vestnordisk sprog, som indtil 1800-tallet taltes på Orkneyøerne, Shetlandsøerne og i vikingetiden og den tidlige middelalder på Hebriderne (ca. 800-1200) og i området omkring Caithness på det skotske fastland.

Ligesom islandsk og færøsk udviklede norn sig fra de vestnorske dialekter som vikingetidens nybyggere – der formentlig primært kom fra Vestnorge – førte med sig, da de indvandrede på de nordatlantiske øer i 800-tallet. På Shetlandsøerne fortrængtes norn fra 1500-tallet langsomt af lavlandsskotsk, men sproget taltes helt til 1800-tallet, om end det snarere uddøde i begyndelsen af dette århundrede end i slutningen. Den skotske dialekt på Orkney- og Shetlandsøerne er stadig præget af substrat af det nordiske sprog i form af ordforråd og intonation.

Den færøske filolog Jakob Jakobsen opholdt sig i 1893-95 på Shetlandsøerne for at indsamle rester af sproget. Det var på dette tidspunkt uddødt mindst en generation tidligere. At en del af ordforrådet levede videre i et andet sprog, betyder, at en beskrivelse af norns grammatik og fonemsystem nødvendigvis må være en rekonstruktion (markeret med *).

Jakobsens data viser, at sprogets fonologi står tættere på norske dialekter end på færøsk. Oldnordisk ð og g (dvs. */ɣ/) mellem vokaler “hærdes” oftest til */d/ og */g/ som i norsk, modsat færøsk, hvor de bortfalder i udtalen. Dog har norn også mange tilfælde af bortfald af ð, ligesom det synes bevaret som */ð/ i de sydligste dialekter.

Samtidig udviser shetlands-norn klusilsvækkelse af oldnordisk p, t, k til */b/, /d/, /g/ efter lang vokal ligesom dialekterne på Norges sydkyst (en proces, der er gået videre omkring Kattegat og særligt i Danmark). I denne stilling er der altså sammenfald mellem oldnordisk t og ð i */d/ samt k og g (*/ɣ/) i */g/. Jakobsens undersøgelse viser også tydelige paralleller mellem ordforrådet på Shetland og Norges sydkyst mellem Stavanger og Telemark.

Oldnordisk ll og nn giver i det meste af sprogområdet de palataliserede */lʲ/ og */nʲ/, men længst i vest dog */dl/ (som i færøsk og islandsk) og /dn/. Oldnordisk fn (*/vn/) giver */mn/ (finalt dog */m/) som i en del vestnorske dialekter og i svensk (øvrigt norsk samt færøsk har /vn/, islandsk har /bn/).

Forandringen af oldnordisk hj, hv, hl sweater depiller, hr, hn synes ret mangfoldig, idet hj som i færøsk falder sammen med tj/kj, dog ikke i som her i /tj/, men i */sj/ (norsk har /j/, islandsk har /hj/); hv falder sammen med kv; i vest bliver begge til */hw/, i øst til */kw/ (lig færøsk, islandsk og vestnorsk, hvor produktet af sammenfaldet er /kv/), i visse ord ses dog /sw/; hl falder sammen med l i /l/ (som i norsk og færøsk; islandsk bevarer /hl/); hr synes derimod at kunne give både */hr/ og */kr/ modsat norsk og færøsk, der har sammenfald med r i /r/ (islandsk bevarer /hr/); hn kan tilsyneladende give både */hn/, /kn/ og undertiden */sn/ (norsk og færøsk har sammenfald med n i /n/; islandsk bevarer /hn/).

Norn har samme sammenfald af oldnordisk þ og t i */t/ som i de øvrige nordiske sprog undtagen islandsk. Dog ses modsat færøsk sammenfald med */d/ i en række hyppige ord ligesom på det skandinaviske fastland.

Shetlands-norn er meget bemærkelsesværdigt ved at have monoftongering af de oldnordiske diftonger au, ey, ei til */(j)o: (ø:), ø: non spill water bottle, (j)e:/, en proces, der traditionelt regnes for “østnordisk” og adskiller sproget fra både norsk, færøsk og islandsk.

De oldnordiske langvokaler á, é, ó giver */å(:)/, /je(:)/, /u(:)/, mens kortvokalerne a, e, o giver */a(:)/, /e(:)/, /o(:)/. Forandringen af á minder altså om norsk å youth football uniforms, mens forandringen af é minder om islandsk é, modsat færøsk, hvor der er sammenfald med æ, og suðuroymål og norsk, hvor der er sammenfald med e. I visse ord ses i øvrigt, at é giver */ja/, fx */jag/ (“jeg”), der ligner “østnordisk”, men er en særlig shetlandsk udvikling.

Derimod falder oldnordisk í, ý, ú som i norsk sammen med de tidligere kortvokaler i, y, u, modsat færøsk og islandsk. Til gengæld sker senere et sammenfald mellem i (í) og y (ý) i */i(:)/ som i færøsk og islandsk.

Oldnordisk e og æ falder sammen i */e(:)/ som (overvejende) i norsk og i suðuroymål, mens oldnordisk ø og œ falder sammen i */ø(:)/ som i norsk og færøsk.

Fænomener som den færøske “diftongskærpning” er sjældne; diftonger er i det hele taget sjældne i shetlands-norn stainless steel meat mallet. Dog ses eksempler på /g/ efter oldnordisk ó og ú, der evt. kan have været diftonger før sammenfaldet med u. Det forekommer også i tilfælde, hvor de oldnordiske spiranter ð og f (dvs. */v/) er faldet bort efter ó og ú; skærpningen må altså, modsat i færøsk, være yngre end spirantbortfaldet.

Teksteksempel: Matthæusevangeliet 6:9-13 Fadervor:

Favor i ir i chimrie, Helleur ir i nam thite, gilla cosdum thite cumma, veya thine mota vara gort o yurn sinna gort i chimrie, ga vus da on da dalight brow vora Firgive vus sinna vora sin vee Firgive sindara mutha vus, lyv vus ye i tumtation, min delivera vus fro olt ilt, Amen.

Fy vor or er i Chimeri. Halaght vara nam dit. La Konungdum din cumma. La vill din vera guerde i vrildin sin[ ]da[ ]er[ ]i chimeri. Gav vus dagh u dagloght brau. Forgive sindor[ ]wara sin vi forgiva gem ao sinda gainst wus. Lia wus ikè o vera tempa, but delivra wus fro adlu idlu. For do i ir Kongungdum, u puri, u glori, Amen

Faþer vár es ert í himenríki, verði nafn þitt hæilagt Til kome ríke þitt, værði vili þin sva a iarðu sem í himnum. Gef oss í dag brauð vort dagligt Ok fyr gefþu oss synþer órar, sem vér fyr gefom þeim er viþ oss hafa misgert Leiðd oss eigi í freistni, heldr leys þv oss frá öllu illu.

Faðir vár, tú sum ert í himlunum! Heilagt verði navn títt; komi ríki títt, verði vilji tín sum í himli so á jørð; gev okkum í dag okkara dagliga breyð; og fyrigev okkum skuldir okkara, so sum vit fyrigeva skuldarum okkara; og leið okkum ikki í freistingar; men frels okkum frá tí illa. (Tí at um tit fyrigeva monnum misgerðir teirra, so skal himmalski faðir tykkara eisini fyrigeva tykkum; men fyrigeva tit ikki monnum, so skal faðir tykkara ikki heldur fyrigeva misgerðir tykkara.) Amen!

Faðir vor, þú sem ert á himnum. Helgist þitt nafn, til komi þitt ríki, verði þinn vilji, svo á jörðu sem á himni. Gef oss í dag vort daglegt brauð. Fyrirgef oss vorar skuldir, svo sem vér og fyrirgefum vorum skuldunautum. Og eigi leið þú oss í freistni, heldur frelsa oss frá illu. Því að þitt er ríkið, mátturinn og dýrðin að eilífu, amen.

Michael P. Barnes: The Norn Language of Orkney & Shetland. Shetland Times 1998. ISBN 1-898852-29-4 (72 sider)

Umrao Jaan (1981)

Umrao Jaan (Urdu: امراؤ جان, Hindi: उमराव जान) ist ein Bollywoodfilm von Muzaffar Ali aus dem Jahre 1981. Er basiert auf dem Urdu-Roman Umrao Jaan Ada von Mirza Muhammad Hadi Ruswa aus dem Jahre 1899, der eine berühmte Kurtisane aus Lakhnau thematisiert.

Im Jahre 1840 wurde in Faizabad ein junges muslimisches Mädchen namens Amiran vom Nachbar Daroga Dilawar entführt und an Khanum Jaan verkauft, die die Besitzerin eines Bordells ist. Dort werden Mädchen zu Prostituierten ausgebildet. Auch Amiran water bottle with glass, die nun den Namen Umrao Jaan trägt, lernt dort das Lesen, Schreiben, Tanzen, Singen und den Umgang mit reichen Männern. Sie ist keine gewöhnliche Kurtisane. Sie ist eine kultivierte Frau, die es weiß die Männer in ihren Bann zu ziehen.

Die nun erwachsene Umrao trifft auf Nawab Sultan und die beiden verlieben sich. Sultan will sie in ein ehrenvolles Leben überführen. Zurück bleibt das gebrochene Herz von Umrao pink glass water bottle.

Schließlich erobert Faiz Ali, ein Banditenführer, ihr Herz. Sie flieht mit ihm in der Hoffnung, ihn zu heiraten und das Leben im Bordell hinter sich zu lassen. Aber ihr Geliebter wird von der Polizei umgebracht und ihr bleibt nichts anderes übrig als zu ihrem alten Leben zurückzukehren.

Bald wird Lakhnau von den Briten attackiert und die Ortsansässigen, wie auch Umrao Jaan, sind zur Flucht gezwungen. Umrao realisiert, dass sie in Faizabad, ihrem Heimatort, gelandet sind. Bei der Entführung war Umrao sehr jung, so dass sie alles vergessen hatte. Doch nun kommen alte Erinnerungen in ihr hoch.

Hinterher trifft sie auf ihre Mutter und ihren jüngeren Bruder, die dachten sie sei längst tot. Ihre Mutter will Umrao wieder zurück in die Familie holen, doch er Umraos Bruder verbietet es. Umrao ist befleckt und muss nicht noch die Familie in Verlegenheit bringen und zum Gespött der Gesellschaft machen.

Letztendlich bleibt Umrao Jaan alleine mit nichts außer ihrer Kunst des Verführens und ihre Poesie.

Die Musik zu dem Film komponierte Mohammed Zahur Khayyam sweater depiller. Die Liedtexte stammen von dem Urdu-Dichter Shahryar. Die erfolgreichsten Songs wurden die von Asha Bhosle gesungenen Ghazals Dil cheez kya hai und In ankhon ki masti. Für diesen Soundtrack hat Khayyam wichtige Preise verliehen bekommen water bottle stainless steel.

National Film Award

Filmfare Award

Nominierung:

Für das Szenenbild war Bansi Chandragupta verantwortlich, der insbesondere für seine Arbeit mit Satyajit Ray bekannt wurde.

Van der Graaf Generator

Van der Graaf Generator ist eine britische Progressive-Rock-Band, die im November 1967 von Chris Judge Smith (Gesang, Schlagzeug) xl football socks, Peter Hammill (Gesang, Gitarre) und Nick Pearne (Orgel) an der University of Manchester gegründet wurde. Der Bandname spielt an auf den Van-de-Graaff-Generator, ein physikalisches Gerät sweater depiller.

Der eigenständige Sound ergibt sich aus dem Zusammenspiel von Orgel und Saxophon, dem weitgehenden Verzicht auf elektrische Gitarren und dem expressiven Gesang Peter Hammills. Ein weiteres Charakteristikum sind die düsteren, existenzialistischen Liedtexte Hammills, die ihm den Beinamen „King of fear“ (König der Angst) einbrachten. Die Musik pendelt zwischen lyrischen Passagen und heftigen, teilweise Free-Jazz-artigen Ausbrüchen.

Noch vor Veröffentlichung der ersten Platte verließen Smith und Pearne die Band. Als neue Mitglieder stießen Hugh Banton (Orgel, Klavier), Guy Evans (Schlagzeug) und Keith Ellis (Bass) dazu, mit denen Hammill The Aerosol Grey Machine aufnahm. Ellis verließ die Band wieder und Nic Potter übernahm für eine Weile die Rolle des Bassisten, außerdem stieß David Jackson (Saxophon, Flöte) dazu. Diese Formation bildete die klassische Besetzung der Band.

Die Band löste sich mehrfach (unter anderem wegen Geldmangels) auf und formierte sich neu. Eine kurzzeitige Umbenennung fand 1977 unter dem Namen Van der Graaf statt. Anstelle von Hugh Banton und David Jackson waren als neue Mitglieder Graham Smith (Violine) und Charles Dickie (Cello) dabei dance team uniforms, außerdem kehrte Nic Potter als Bassist zurück, wodurch sich das Klangbild vollkommen wandelte.

Peter Hammill betreibt außerdem seit 1971 eine kontinuierliche Solokarriere. Die übrigen Band-Mitglieder nahmen 1973 unter dem Namen The Long Hello ein gleichnamiges Album auf; drei weitere Alben folgten in den frühen Achtzigern mit stark wechselnden Besetzungen.

Ende 2004 kündigte Hammill eine Reunion der Band in der klassischen Besetzung mit Jackson, Banton und Evans an. Bereits im Sommer 2004 hatte die Band ein Doppelalbum mit neuem Material eingespielt, das im April 2005 unter dem Titel Present erschien. Außerdem fanden im Sommer 2005 Konzerte in Europa statt. Am 5. November 2005 traten Van der Graaf Generator im Rahmen der 26. Leverkusener Jazztage im Forum in Leverkusen auf.

Nach dem erneuten Ausstieg Jacksons ging das verbliebene Trio im Frühjahr 2007 auf Tournee. Ein Konzert vom 14. April 2007 im Paradiso in Amsterdam wurde aufgezeichnet und stand bis zum März 2009 auf der Fabchannel-Website als Stream zur Verfügung. Es erschien im Juni 2009 auf DVD und CD. Nach der Tournee nahmen sie Material für ein neues Album auf, das im März 2008 unter dem Namen Trisector erschien.

Am 11. März 2011 ist das elfte Studioalbum A Grounding in Numbers erschienen; mehrere Stücke wurden im Dezember 2010 in London erstmals live präsentiert. Im Jahr 2012 wurden jeweils ein weiteres Live- und Studioalbum veröffentlicht.

Am 30. September 2016 wurde unter dem Plattenlabel Esoteric Recordings ein neues Studioalbum mit dem Titel Do Not Disturb veröffentlicht.

Zahlreiche inoffizielle Live- und Radiomitschnitte sind auf LP und CD erschienen.